Rejsen indeni og Indien, opnå det liv du ønsker

Så er jeg landet fra Indien – en af de bedste rejser i mit liv

Jeg rejste ned for at finde svar, få hjælp og møde savnede venner – Og jeg fik alle 3 ønsker opfyldt.  Var sammen med  Swamiji,  ham jeg lærer fra,  har stadig varme i kroppen selvom bjergene er kolde, er helt fyldt op med alt hvad jeg har savnet i så mange mange år.  Jeg tog beslutningen om at rejse, fordi man bare ikke ved hvad der sker imorgen og det største ønske jeg havde, var at komme tilbage til Indien.  

I Himalaya besøg hos Anu Kumar, se skolen og aflevere støtte, 1000 tak til alle der har hjulpet http://aranyakaupanishad.site

Jeg måtte satse på at kroppen holdt til rejsen hvis jeg lagde gode planer med hjælp til transport, få aktiviteter og de rigtige slags. det lykkedes.  Min datter og jeg havde en virkelig god og dyb rejse, – i Indien og inden i –

Neem Karoli Baba Ashrama i Dehli – Mødet med Sri 108 Sevananda Baba

Mødet med en selv under særlige omstædigheder, møder med savnede venner og veninder, med steder og usædvanlige mennesker, der ånder af uforklarlig fred og bjerge hvor bragende torden, lyn og hagl mindede kraftigt om at vi bestemt ikke er herre over alt og oplevelser der i det hele taget indbyder til at have tillid til alt i livet  – tak Indien og vi ses snart igen

Jeg kunne mærke dernede at jeg også savnede at komme hjem og undervise igen, med ny inspiration, med nye øjne og med et klarere fokus. Vi folder de nye hold og workshops ud – Helt nye Yogahold for Alle – (gravide må ikke deltage) workshop om bækkenbund i maj – yogaretreat i august, english birthpreparation classes, meditation, familie yoga, en til en samtaler, etc etc – og hvis du vil have nyt fra os, når der er nyt,  så skriv dig op her i højre hjørne på pcén eller nederst på din mobil i feltet, på en af de andre sider på websitet end denne her blog side  feks denne – menuen“hold&tilmeld” 

Panditji – tog os med til dejlige steder

Mine bedste tanker til dig fra min tur kommer her –
Gør det du ønsker allermest, udskyd ikke din lykke længere, vær usædvanlig modig når du lytter til hjertet,
Omgiv dig med mennesker der ser dig rigtigt, accepterer dig helt,  bakker dig op og deler deres tid og tanker og følelser med dig og kun dem – livet er for kort til andet og du er vigtig –  Hver dag skal indholde noget der gør dig varm inden i – gå efter det, – målrettet og i tillid til at livet vil dig det godt

Kærlige hilsner Camilla