Hvor lidt er nok, Et tinyhouse i skoven, et år er gået

Efter et år alene i en skov er konklusionen nu draget, selv om konklusionen vel kun er et øjebliksbillede, spring videre til enden af mit skriv eller læs det hele, eller se/lyt til video i link, hvor jeg læser op

Min arb titel hed og hedder stadig

Hvor lidt er nok ?

Jeg tænker

På dem som ingenting har, dem der fryser, ikke har tag, ikke har væg, ikke rent vand at drikke, ikke har tid til at hvile når der er behov, ikke har hjælp når der er brug for omsorg eller praktiske løsninger man kun kan skabe fælles

Jeg tænker på

Dem der har alt for meget de er bange for at miste, alt det de længes efter i fremtiden, higer nærmest efter det næste som livsmål, de ånder for fremtiden, som de forsikrer, al det der følger med at skulle stable, pudse, vise frem, gemme væk

Jeg tænker

Inde i mit lille hus på hjul, med dynger af sne udenfor, med en lille vedspis der skal fodres, jeg fodrer den, fordi jeg har foråd af træ, jeg har sne til at lave vand når brønden fryser, kan varme vand på spisen til min kaffe, jeg har kaffe, jeg kan varme vand i min elektriske elkoger fordi der er trukket el ude fra vejen ind til min lille travelerswagon

Jeg har en dyne af uld, en dyne af fibre, en sovepose der kan klare minusgrader

Jeg har mad i mit udekøleskab, i mit indekøleskab og det der er gravet ned i jorden

Jeg kan varme vand til et bad hvis jeg trænger, jeg har min lille vandpumpe jeg sætter bruser til, så jeg kan vaske mit lange hår så det dufter af kokos der midt i sneen, jeg vinterbader i sneen, varmer mig ved ild, varmer mig ved uld

Jeg kan køre op af isbjerget med pigge på dækkene, jeg har varme i sædet, der smertelindrer min ryg, jeg har råd til, mulighed for, at fylde bilen med benzin, venner, varer

Jeg har mine dyr tæt, kan fodre dem, har tid til at gå ture med dem, med mig selv, kan kommunikere med alt der er, lade være med at kommunikere

Kan klare mere end jeg vidste var muligt men ikke altid alene

Jeg kan huse flere end bare min flok har flere huse med kaminer flere dyner til deres kroppe, jeg har valget om musik, historier der læses op, adgang til viden, alt sammen i en firkant i min lomme

Jeg er mæt når jeg vil, sulten når jeg vil, kan tage nelliker, ingefær koge dem til The, tage smertestillende i pakninger når jeg ikke kan klare mere smerte

Spise mine bær, frugter, svampe hente mit vand dybt nede under klippen

Jeg bor i stilheden, men kan invitere lydene ind når jeg kan rumme det, jeg har mødt mod, angst, mærket det er muligt at fordoble kærligheden, delt den, delt det her sted hvorfra alt udspringer i øjeblikket, set intet, set alt, været i skjul, vist brudstykker til verden fra min verden

Jeg sover, er vågen, jeg har tid, tid til at mærke hvornår jeg mærker det er tid til at sove eller vågne

Set spor, fulgt spor, krydset spor, sat spor

Undret mig, været helt mørk, opløftet, været forbundet med alt

Jeg følges med solen, månen, lyset, mørket, vores fælles rytme, jeg er en del af det hele, det hele er i mig

Jeg ved hvor mirakuløst det er at have det jeg har brug for, jeg mærker hvor helende det er ikke at have mere end det

Jeg ved hvad jeg har brug for, det vidste jeg ikke før min skov,

Hvor trygt det er at kende mig

Camilla Mica Lund @camillalundyogamidwifeyoga9038

https://www.instagram.com/yogamidwife…

https://www.theforestinme.com