Hvad er Yoga ? at komme hjem
Indgangen til uanstrengthed
Mindfulness, yoga og meditation, er de redskab jeg kender, til at blive nærmere den tilstand hvor vi oplever rent. Yoga er den tilstand hvor filteret ophæves og hvor der er grader af erkendelse og hvor lænker kastes. Lænker der fører til meget utilfredshed, travlhed, stress, skuffelser, diskussioner, smerter, frustration, rastløshed og halsende efter værdier som viser sig ikke holder. Der hvor man stopper op og ser sit liv lige i øjnene og ser man møder de samme ting igen og igen og måske en rastløshed eller utilfredshed. Måske oplever en tomhed over meget af det vi har fyldt livet ud med og som før gav mening. Karriere skift, selvudvikling, blive skilt, udskifte venner, bo et andet sted osv……vi ændrer på alt muligt, der helt sikkert fører til samme sted, indtil vi forstår og ser nødvendigheden i at der vi skal hen, er indefter, indad og finde ud af at leve derfra.
Indtil vi lærer den indre tilstand og væren at kende, vil livet primært spejle vores ego-personlighed -vores ubevidste preprogramering og ikke spejle det som vi egentlig ønsker, nemlig det at livet spejler det, der er i vores hjerter.
Hvor nærvær er, hvor mødet med os selv og andre vibrerer, vi er nysgerrige og vågne. Hvor rejsen ind i stilheden er ligeså spændende som vi synes rejsen er udenfor og hvor forskellen ophører. En rejse der fører til et liv hvor tid med os selv føles varm og vigtigt og hvor vi bliver uanstrengte med livet og oplever en følelse af taknemmelighed og forstår værdien i at lytte og se og dele uden filter. Den fornemmelse jeg fik som barn, da Mette, min kollektiv storesøster, guidede mig ind i en afspændt kropslig stilhed. Vi kan bevidst søge at blive et med den igen og igen og leve vågent derfra.
Der betyder ikke et liv uden udfordringer og problemer eller en barnlig ide om en spirituel “The secret” virkelighed. Det ved jeg om nogen for meget om……..jeg er jo selv mega udfordret pt med kronisk/langvarig smerte, efter et fald, og er tvunget til at udholde en ubærlig 24 timers smerte, imens jeg er i en uønsket kropslig stilhed stilstand, indtil-videre i en 11 årig periode)
Men netop den her tilstand af smerte, gør det nødvendigt igen og igen at finde ind til den uanstrengte rare varme tilstand og erkendelsen af jeg ikke er min krop er blevet meget virkelig på grund af det her. Men jeg er noget, jeg er i tilstande af noget andet og bredere end min krop og det helt sikkert at mine tanker heller ikke har ret meget med mig at gøre, altså tilstanden af mig, som jeg fornemmer den. Jeg aner ikke hvordan jeg ville have det, hvis ikke jeg havde arbejdet med yoga og meditation igennem livet, hvordan skulle jeg have rustet mig og hvor skulle jeg have hentet stilheden og kærligheden fra, når alle bølgerne i livet rammer og når smerterne tager over. Jeg er taknemmelig for mine oplevelser både som barn og igennem livet og rejsen indefter stopper ikke.
Det et valg vi må søge den tilstand og stilhed, vi skal vælge den, og bruge tid med den. Hvor vi igen husker tilstanden at være et barn, der oplever stille, åbent og tillidsfuldt og hvor vores drømme og ønsker smelter sammen med viljen. Vi kan sætte os for at undersøge vores indre, lære hvad der er menneskeligt og bevidsthedsmæssigt muligt. Vi bliver levende på en anden måde når vi lærer at træde til side igen og læner os indad i tillid, ind mod stilheden, leve meditativt og kreativt.
Hvordan du end kender til stilheden og roen, de meditative farver og nuancer, så opsøg den igen og igen. Put dine børn fra et særligt kærligt sted i aften, eller put dig varmt, husk dit hjerte, turde være helt stille, være klar til tage de valg der banker på indefra, afbryd noget du ved ikke længere er frugtbart, opsøg noget nyt, vær modig nok til at omlægge livet så der bliver plads til roen som en værdi du værner om.
Gør de ting du gør med nærvær og måske se noget i øjnene om et eller andet der vil bringe der nærmere roen, stilheden, nysgerrigheden og det umiddelbare du kendte fra da du var barn. Det kommer meget sjældent af sig selv, det er dig der må gå vejen og vejen er ind og så ofte du kan – her begynder og ender rejsen
Stille tanker fra Camilla