Er du nysgerrig på meditation ? så kom til Introduktion i den buddhistiske meditation i Hørsholm

Vi glæder os meget til at byde velkommen til Maria Vishof, der har sammensat et forløb hvor der introduceres i den Buddhistiske meditation. Vi har sendt Maria 4 spørgsmål som giver dig et godt indblik i hvad du kan få med dig de 3 aftner i Nordsjællands Yogacenter. Vi glæder os ! Maria har rejst og mødt store mestre og studeret mere end de fleste.
Nordsjællands Yogacenter har til huse Ved Klædebo 9, 2970 Hørsholm

Introduktion til Buddhistisk meditation
Dato: 01.11, 15.11, 22.11
Tid: 19.00-20.30
Pris: 400 kr (medlem 300)
Tilmeld

Hvad lærer vi om, når du kommer og holder foredrag ?

Du vil få mulighed for at blive klogere på Buddhismens mange styrkende og psykologiske aspekter med dette lille kursus for dig, der er ny og nysgerrig på denne filosofi. Den tibetanske buddhisme er mangfoldig og fyldt med visdom, og man kan som vesterlænding sagtens lade sig inspirere af dens mange virksomme vejledninger – da den udspringer i en stor fælles menneskelig forståelse. Buddha var ingen gud, men et menneske som os, og buddhisme er mere en praksis og en filosofisk vej end en egentlig religion.

Hvad er din motivation for at formidle dit emne ?

Lige siden jeg var en helt lille pige, har jeg altid været nysgerrig og stillet spørgsmål om liv og død, men de fleste omkring mig udgik helst at svare eller gøre sig umage med et ærligt forsøg. Så blev jeg opmærksom på Buddhismen og Hans Hellighed Dalai Lama – det tibetanske folks åndelige leder – og her i denne lære finder jeg vej og konstruktiv hjælp til at finde gavnlige svar. Altid ganske enkelt, befriende og lærerigt. 

De fleste af de erfaringer, jeg herved har samlet, finder jeg så naturlige, at de med glæde og fornøjelse kan bruges, når mine egne børn i dag beder om svar eller til deling med mine elever og venner. Buddhismen åbner det varme og gavmilde hjerte i dig, og den modtages på samme måde. Den kan ikke prædikes – den bør deles, mediteres og erfares derved…

Jeg har praktiseret Buddhisme længe og studerer på 10. år på Buddhistisk universitet, men er ikke ordineret lærer. Derfor bør jeg ikke give belæringer – blot vejlede, dele egne erfaringer og introducere til buddhismen. De store mestre, lamaer og ordinerede kan give disse belæringer.

Hvad får deltagerne med hjem ?

Du vil med dette kursus efterfølgende kunne arbejde med en egen praksis og få værktøjer til nemmere forstå Buddhismens overordnede aspekter. Dette vil forhåbentlig åbne dit sind for nye tanker og nysgerrighed efter at lære og vide mere. Den buddhistiske vej er vejen mod lykken, men ikke som vi i vesten normalt forstår lykke…

Hvordan præsenteres det – foredrag eller øvelser/workshop ?

Det vil være gavnligt for dig at deltage alle 3 gange for at få mest muligt ud af forløbet, idet de er tænkt som et samlet kursus. Der vil være stunder med guidede meditationer, afspændinger med fordybelse, gennemgange af praksisformer, delte erfaringer og mulighed for spørgsmål og ideer til udvikling af egen praksis.

Der forventes ingen forudsætninger forud for deltagelsen, men til inspiration kan nævnes tre gavnlige aspekter: TÅLMODIGHED, GAVMILDHED og ENTUSIASME…

Her kan du tilmelde dig

Introduktion til Buddhistisk meditation
Dato: 01.11, 15.11, 22.11
Tid: 19.00-20.30
Pris: 400 kr (medlem 300)
Tilmeld

Se information om parkering etc på www.yogakey.dk og send gerne spørgsmål til kontakt@yogakey